Hvorfor føler jeg mig ensom?

Du er ikke forkert, fordi du føler dig ensom. Du er et almindeligt menneske, der oplever noget, som kan være svært at handle på. Ensomhed er en ubehagelig følelse, og den kan føles smertefuld. Den kan være et signal til os om, at vi længes efter at føle os mere forbundet med andre og os selv. Det er noget, mange af os føler i perioder, og vi kan have brug for hjælp til at bryde ensomheden, se nye muligheder og få støtte til at handle på dem.

Lad mig støtte dig i at tale om din ensomhed, udforske hvor den kommer fra, og se på hvad du kan gøre for at bryde ensomheden, stille og roligt.

Hvis du oplever en tung følelse af ensomhed i din hverdag, og du vil have den til at fylde mindre, så kontakt mig og hør nærmere om et forløb med det i fokus. vis du har brug for at dele og undersøge din oplevelse af ensomhed, så kontakt mig og kom igang med det samme! Jeg støtter dig i at arbejde dig ud af ensomheden og føle dig mere forbundet med dig selv, andre og verden omkring dig.

Hvorfor føler jeg mig ensom, selvom jeg har mange venner?

Ensomhed er noget mange af os oplever i perioder af vores liv. For nogle bliver det et mønster og en mere grundlæggende følelse af ikke at passe ind eller høre til. Når vi fx. ikke kan være os selv, sammen med andre, gør det ondt. Hvis du føler dig ensom, selvom du har mange venner, så husk, at der ikke er noget galt med dig, og at du kan få det bedre med det.

Ensomhed sammen med andre, fx. familie, partner, kollegaer eller venner opstår (og bliver større og større);

Når vi siger ja, men mest mener nej
Når vi igen griner af noget, vi egentlig ikke synes er sjovt
Når vi ikke siger vores mening
Når vi ikke kan udholde, hvis andre ikke kan lide os
Når vi viser udadtil, at vi er glade og har styr på det, men indadtil har det svært
Når vi smiler, men har brug for at græde
Når vi taler, og den anden ikke lytter
Når vi ikke udtrykker os personligt og relationelt
Når vi ikke får sagt fra og holdt vores grænser
Når vi pleaser
Når vi drikker for at kunne holde det ud
Når vi forsvinder ned i vores telefon
Når vi undgår konflikter (friktion og sunde konflikter skaber tillid og kontakt)
Når vi prøver at bevise noget og kun viser et iscenesat billede af vores liv
Når vi undgår øjenkontakt

Når vi mister os selv, gør det ondt, og det kan føles meget ensomt at være sammen med andre mennesker. Paradoksalt nok.

Det kan heldigvis blive bedre.

Vi kan lære at blive bedre til at være alene og nyde vores eget selskab - og vi kan blive bedre til at forbinde os med andre fra et groundet sted. Begge dele er vigtigt at kunne for at have det godt og mindske ensomhed.

Jeg føler mig ensom i mit parforhold, hvorfor?

Der kan være mange grunde til, at du føler dig ensom i dit parforhold. Det er almindeligt at opleve ensomhed i nogle relationer, men vi taler ikke så åbent om det. Det kan derfor være godt at undersøge hvorfor du oplever ensomhed, og hvad du kan gøre for at bryde ensomheden.

Hvorfor føler jeg mig ensom?

Ensomhed kan være et signal om, at vi savner noget eller længes efter noget i vores liv. Hvis du tit føler dig alene og ensom kan det være et tegn på, at der er noget i dit liv, du ikke forholder dig til, eller at du har en blind vinkel, som gør det svært for dig lige nu. Bag facaden gemmer sig tit glemte drømme, uforløste konflikter, svære følelser, barndomstraumer, frygt eller skam, som vi kan have svært ved selv at komme i kontakt med og bearbejde. Når vi begynder at forholde os til ensomheden, og hvad der ligger bagved, så kan vi begynde at få det bedre og reducere ensomheden. Du vil opleve, at noget forandrer sig, så snart du forholder dig aktivt til det og arbejder med det.

Hvad er symptomer på ensomhed?

Symptomer på ensomhed kan være:

~ Isolation

~ Følelser af vrede, irritabilitet og jalousi​

~ Nervøsitet

~ Tristhed og håbløshed

~ Manglende lyst og energi til sociale aktiviteter. Impuls til at gemme sig væk.

~ Øget angst og indre uro

~ Lavt selvværd

~ Selvkritiske tanker

Det er vigtigt at gøre noget, hvis du oplever symptomer på ensomhed. Og her er terapi en god mulighed for at undgå, at ensomheden udvikler sig til depression eller misbrug eller mere stress, angst og isolation. Kontakt mig, hvis du har brug for at få det bedre, gøre noget nyt og få håbet tilbage.

Hvad skal jeg gøre, når jeg føler mig ensom?

Del hvordan du har det med andre, så du ikke går alene med det - og opsøg terapi, hvis du har brug for at arbejde intensivt med at få det bedre. Eller hvis dem tæt på dig har svært ved at rumme dig eller forstå dig.

Her har du nogle gode råd til at overvinde ensomheden fra Psykiatrifonden.dk

~ Vedkend dig følelsen og vid, at der er noget at gøre.

~ Forstå din ensomhed og tag udgangspunkt i din situation.

~ Opsøg ligesindede.

~ Vær rummelig overfor dig selv.

~ Find en hobby, der optager dig, og kom fast det samme sted.

~ Gør de ting, du drømmer om, men som du afholder dig fra, fordi du er alene 

~ Gå ud i naturen og brug dine sanser

~ Lav frivilligt arbejde

~ Få et kæledyr og giv det omsorg

~ Læs skønlitteratur, der skildrer ensomme skæbner

~ Giv plads til følelsen

~ Opsøg råd og hjælp, hvis du er fastlåst og trist

IG: @himmelstrup_terapi

~

IG: @himmelstrup_terapi ~

“Heling tager tid, men så snart vi går i gang, mærker vi forandring, og vi får hurtigt mod på mere udvikling fremad.

I terapien har jeg fokus på at arbejde kropsligt, følelsesmæssigt og kognitivt, afhængigt af hvem du er, og hvad du kommer med.

Når vi heler, får vi håbet tilbage. Og herfra kan der ske meget på kort tid.

Vi kan begynde at gøre noget andet end det, vi plejer. Vi tager styring i vores eget liv på en ny måde, fordi vi forstår os selv bedre og ikke bliver kapret af uhensigtsmæssige mønstre og vaner.

Husk, kriser kan blive betydningsfulde vendepunkter i vores liv.”

— Amalie Himmelstrup