Hvad er parterapi?
Hvad kan I forvente af mig, og hvad forventer jeg af jer?
Parterapi
Det kan være svært og sårbart at række ud efter hjælp, men det svære bliver lettere, når I årøver at arbejde sammen om at styrke jeres relation eller komme godt igennem fra en krise. Det kan være meget smertefuldt, når vi oplever kriser eller utryghed i vores tætte relationer. Heldigvis kan vi få hjælp til at komme ud af en krise i parforholdet.
Parterapi kan hjælpe jer med at komme godt igennem en krise - og parterapi kan hjælpe jer med at forebygge unødvendige kriser i fremtiden.
Jeg tager i afsæt i viden og metoder,d er viser god effekt på trivslen i parforholdet. Det bygger på uddannelse i Emotionsfokuseret terapi fra EFT-instituttet og via mit arbejde som rådgiver på Partelefonen hos Styrk Familierne.
Parterapi kan være en investering i resten af jeres liv, da I kan træne endnu dybere kontakt, tillid, tryghed og intimitet. I kan også træne konstruktiv kommunikation og konflikthåndtering, der hjælper jer, når I støder på uforudsete udfordringer/forskelligheder, ekstern stress eller forandring i jeres relation.
Emotionsfokuseret parterapi har evidens for at
Parterapi hjælper jer med at balance de menneskelige og paradoksale behov for både nærhed og autonomi. Og for både tryghed/stabilitet og erotik/begær. Vi har brug for det hele for at føle os tilfredse og fyldt op, og balancen kan være svær at finde. Det er helt normalt.
Parterapi kan være vejen ud af fastlåste dynamikker og negative mønstre i jeres parforhold. Og I har i parterapi mulighed for at bearbejde emotionelle svigt og udvikle jeres tilknytningsmønstre henimod at blive mere trygge. Mange af os lever med mere eller mindre utryg tilknytning, og det kan gøre det svært i vores relationer. Heldigvis kan vi udvikle et mere trygt tilknytningsmønster sammen med vores partner, når vi får den rette hjælp og bliver guidet godt gennem de svære interaktioner. Barndomstraumer, kompleks ptsd og relationelle traumer kan ligeledes bearbejdes meget effektivt i et parteraputisk forløb, hvor I for eksempel har sessioner sammen og hver for sig, og undervejs lærer at regulere jer selv og hinanden. Så I kan blive mere trygge sammen gennem større forståelse og accept af hinanden og jeres forskelligheder og individuelle sårbarheder.
Parterapi hjælper jer med at få øget bevidsthed om jeres udfordringer, og om hvordan I undgår at blive trigget helt vildt ad hinanden. I får nye redskaber til at deeskalerer konflikter, reparere og skabe kontakt efter en konflikt og udtrykke behov og grænser mere tydeligt over for hinanden. Hvilket kan skabe mere tillid og tryghed i jeres relation.
I et forløb med parterapi kan I få lært hinadnen meget bedre at kende, da I får talt om og udtrykt jer på nye måder, som er anderledes end, hvad I måske ellers er vant til. I kan fordybe jeres relation i parterapien og viderudvikle det derhjemme.
Parterapi kan også hjælpe jer med at få talt om jeres sexliv på en ny måde; hvad fungerer, og hvad fungerer ikke så godt for jer, hver især? Hvad savner I? Hvad længes I efter? Hvordan udtrykker I lyst og grænser i det seksuelle og sensuelle rum, som virker inviterende over for den anden? Og hvordan håndterer I perioder, hvor den ene har mere lyst end den anden - eller hvis I oplever ekstern stress, sygdom eller lignende, som gør sexlivet svært i en periode? Hvordan kan I få erotikken til at spire mere mellem jer i en måske travl hverdag?
Parterapi kan også forebygge, at I skaber afstand til hinanden på grund af ting, I ikke får snakket om. Og det kan hjælpe jer med at blive bedre til at føle jer set, hørt og mødt af jeres partner. Trods jeres forskelligheder. Det øger sandsynligheden for, at I har lyst til at blive sammen og blive ved med at udvikle en sund og nærende relation.
Et terapeutisk forløb vil hjælpe dig med at håndtere dine livsudfordringer på en sund og konstruktiv måde, så du får mere energi og overskud i hverdagen. Du vil komme til at lære dig selv meget bedre at kende. Specielt dér, hvor du spænder ben for dig selv, sidder fast eller løber panden mod en mur. Hvilket er noget vi allesammen oplever gennem perioder i vores liv.
Ny selvindsigt, opdagelsen af blinde vinkler og bearbejdelse af de følelser, der kommer op, vil give jer et rigtig godt og stabilt fundament til at kunne begynde på den forandring, I ønsker i jeres parforhold. Lige meget, hvad det er.
Indlæring og nye indsigter er dog ikke nok til at ændre vaner og opnå en større følelse af tilfredshed med livet. Derfor har jeg løbende fokus på udlæring gennem relevante øvelser og handlinger, der kan give jer gode erfaringer og endnu mere mod på at fortsætte ud i det ukendte sammen. Jeg støtter jer undervejs og giver jer konstruktiv og kærlig feedback. Jeg møder jer ufordømmende i et fortroligt rum, hvor jeg lytter til, hvad I har brug for, og vi tager det hele i jeres tempo.
Gennem personlige samtaler, nye indsigter, nervesystemsregulering, handling, ansvar og større personligt lederskab sigter vi mod, at I vil komme til at opleve mere glæde, intimitet, energi, mening, samhørighed, tryghed og tillid i jeres parforhold.
Vil I i gang med det samme?
Paraterapi kan bl.a. handle om
Hvad er jeres bekymringer som par?
Hvad er det for nogle konfkliktmønstre og fastlåste samspilsdynamikker I har - og hvordan bliver I gode til deeskalering og reparation?
Hvad er jeres styrker som par? Hvornår har I det begge godt i forholdet?
Hvad er jeres uindfriede ønsker, gemte længsler & glemte drømme?
Hvordan går det med jeres følelsesmæssige intimitet og sexliv?
Hvilken baggage har I begge med fra tidligere relationer? Er I bevidste om jeres tilknytningsmønstre, og hvordan de påvirker hinanden? Hvordan kan I undgå at trigge hinanden, som I plejer?
Hvad er jeres blinde vinkler? Alle relationer har blinde vinkler, som de ikke selv kan se. Her behøver vi hjælp.
Hvad er nye muligheder og positive forandringer for jer? Hvordan ser nye, konstruktive handlinger ud?
Hvordan kan I træne at regulere jeres nervesystemer - selv og sammen?
Hvad er jeres håb og drømme for parforholdet?
Reparation og bearbejdelse af emotionelle svigt, der har skabt afstand mellem jer - nu eller tidligere i jeres forhold
Hvordan kan jeres forskelligheder undgå at skabe konflikter eller usagte, negative spændinger? Her menes ikke de pirrende, sexede spændinger.. Som forskelle ellers også kan bidrage til i et parforhold. Lad os arbejde hen imod flere af de sexede, og færre af de passivt aggresive:)
I vælger, hvad vi skal arbejde med.
Jeg støtter jer hele vejen i processen.

“The quality of our relationships determines the quality of our lives“
“Eroticism thrives in the space between the self and the other.”
- Esther Perel
Hvad kan I forvente af mig?
I kan forvente af mig, at jeg er her for at hjælpe jer og lytte til, hvad I kommer med. Lige meget hvad det er.
I får mulighed for at have en empatisk og ufordømmende tredjepart til stede mens I får talt om og bearbejdet de svære ting i jeres relation. I får mulighed for at fortælle om, lytte til, mærke og føle det, I har brug for, i et fortroligt rum, hvor jeg sørger for, at I begge får taletid, og at I begge øver jer i at lytte endnu bedre til hinanden. Vi arbejder ud fra, hvad I ønsker at arbejde med, og jeg møder jer, hvor I er. Stille, roligt, ufordømmende, opmærksomt, nysgerrigt, kærligt og ærligt. Og netop ærligheden er vigtig for mig at understrege her, for I kan forvente af mig, at jeg vil spejle jeres dynamik og stille reflekterende, undrende og lidt udfordrende spørgsmål undervejs. Det gør jeg, da jeg har erfaring med, at det er i de nye erkendelseszoner, at vi rykker os allermest og formår at se nye muligheder i vores liv. For at nå derhen skal vi ud af vores vante tanke- og adfærdsmønstre, og her er en uvildig tredjepart rigtig god til at få kigget på blinde vinkler. Så I kan forvente af mig, at jeg vil stille nogle spørgsmål, der kan virke udfordrende, måske lidt konfronterende eller åndsvage, men det har som sagt et godt formål; At I får mest muligt ud af terapien, Og jeg går selvfølgeligt nænsomt og kærligt frem.
Desuden er der mulighed for hjemmearbejde mellem sessionerne, hvor I kan
øve at lytte og dele mere autentisk og empatisk med hinanden
træne intimitet og nærhed på nye måder
øve at udtrykke behov og grænser på en kontsruktiv måde
træne opmærksomhed på pauser og time-outs, når I bliver trigget af hinanden, så I kan nå at respondere anderledes, end I plejer (mindre reaktivitet)
spørgsmål til at lære hinanden at kende på ny
consent øvelser, der kan få lyst, begær og erotik til at vokse mellem jer igen
Hvad forventer jeg af jer?
Tillid og tryghed er vigtigt for et godt og givende forløb. Med tre personer i terapirummet har jeg ekstra fokus på, at I begge føler jer set, hørt og mødt. Hvis I af en eller anden grund ikke gør det, under eller efter en session, så værdsætter jeg, at I fortæller mig det. Så vi kan få rettet op på det hurtigst muligt.
Vi mødes i et fortroligt rum, så der er masser af plads til, at I kan få sat ord på alt det, der skal siges højt mellem jer. Det er min erfaring, at par rykker sig mest, når begge parter viser villighed til at kigge indad og forsøge at udtrykke sig så ærligt som muligt. Så kan vi nemlig udforske, hvad der egentlig er på spil i jeres dynamik og udfordringer, og vi kan udforske nye muligheder fra et godt udgangspunkt. Det kan være krævende til tider, men I vil hurtigt se gode forandringer i jeres relation, som er det hele værd.
Og husk, der er ikke noget galt med nogen af jer. Det er jeres samspil og mønster, der er skurken. Og det, vi ønsker at løsne op for sammen.
Jeg forventer, at I er motiverede til at arbejde med jer selv og jeres relation. Jeg forventer også, at I er med på, at I kan blive udfordret på jeres overbevisninger og måder at gøre tingene på, velvidende at I altid kan sige fra eller bede om, at vi går en anden vej, end den vi er på vej ned ad.
Desuden forventer jeg, at I tager ansvar for at fortælle mig, hvis der er noget, I vil have skal være anderledes i terapien eller i vores relation, og I er altid velkomne til at fortælle mig, hvordan jeg kan støtte jer bedst muligt undervejs i forløbet. Er der noget, vi ikke taler om, som I ønsker at arbejde med? Er der nogle vigtige spørgsmål eller temaer, som vi af en eller anden grund ikke kommer omkring?
Jeg vil løbende spørge ind til det, og jeg sætter pris på ærlig feedback, så I skal ikke holde jer tilbage. We are in this together :)