Hvordan kommer jeg ud af en livskrise?

Livskrise, midtvejskrise og eksistentiel krise kan være en naturlig del af livet, som vi allesammen oplever på forskellige tidspunkter. En livskrise bliver tit udløst af noget, vi ikke kan kontrollere. Vi bliver typisk konfronteret med en forandring eller overgang, som kan virke overvældende og angstprovokerende. EN livskrise kan også udløses af at have været i dysfunktionelt parforhold eller oplevet stress over en længere periode. Heldigvis kan vi tage inititativ til at få det bedre, og krisen kan blive et vendepunkt.

Hvis du har brug for hjælp til at komme godt igennem en livskrise, midtvejskrise eller eksistentiel krise, så kontakt mig og kom igang med det samme! Du vil hurtigt opleve en forandring og en fornyet lyst til livet.

Hvad er en livskrise?

Livet består af medgang og modgang. Vi kan opleve perioder, hvor vi får det ekstra svært, og vi oplever pludseligt en masse svære følelser, som vi har svært ved at rumme, bearbejde og forholde os til. Det kan udvikle sig til en livskrise.

En livskrise kommer typisk i kølvandet på, at vi oplever en stor forandring eller overgang i vores liv; at blive forælder, breakup, sygdom, skilsmisse, dødsfald, pludselige ændringer i karrieren, nyt romantisk forhold, overgangsalder, at blive voksen, være nyuddannet, opleve eksistentiel eller spirituel opvågning, psykedeliske oplevelser.

Den kan også komme, hvis vi har været for længe i et dysfunktionelt forhold eller har levet et travlt og stressende liv i lang tid. Pludseligt siger kroppen jeg kan ikke mere, og vi får det dårligt.

For nogle er en livskrise af mere eksistentiel karakter, og spørgsmål som hvad skal jeg med mit liv? Jeg har mistet retningen i mit liv, hvordan finder jeg en ny? eller hvem er jeg? Og hvad betyder egentlig noget for mig? har trængt sig på.

Når vi oplever modgang, krise eller vendepunkter, så kan vi have brug for hjælp til at se nye muligheder, kultivere mod til at blive ved med at bevæge os fremad og komme godt og styrket gennem livskrisen.

Kan jeg få behandling for en livskrise?

Ja, det er muligt. Både akut krisehjælp og mindre akut krisehjælp kan jeg hjælpe dig med i min praksis.

Hvordan kommer jeg ud af en midtvejskrise eller livskrise?

Det er vigtigt ikke at gå alene med det. Med den rette hjælp kan du hurtigt komme i gang med at få det bedre, og du kan udvikle nye strategier til at komme godt igennem krisen og leve det liv, du længes efter på den anden side.

Hvad gør man med en livskrise? Hjælper terapi?

Det er vigtigt at gøre noget. Og her er terapi en god mulighed for at undgå, at livskrisen udvikler sig til endnu mere fastlåsthed, depression, stress, angst eller ensomhed. Samtaleterapi kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om din situation, bearbejde svære følelser, øge dit refleksionsniveau og opdage nye handlemuligheder. Selv med svære livsvilkår, der umiddelbart ikke kan ændres, så kan vi lære at mestre livet bedre uden at blive kapret af de svære følelser. Kontakt mig, hvis du har brug for at finde retning, gøre noget nyt og få håbet tilbage.

Hvordan håndterer jeg en livskrise?

Det hele starter med at få hjælp til at håndtere en livskrise. Det får vi allesammen brug for på forskellige tidspunkter i livet. Det er helt normalt at have det svært og have brug for hjælp, støtte og omsorg. Et terapiforløb kan blive starten på et nyt og stærkt kapitel i dit liv. Som terapeut støtter jeg dig i processen, så du ikke står alene. Vi taler om og arbejder med det, der er svært - i et fortroligt, empatisk og let udfordrende rum. Så du opnår ny selvindsigt, kan se nye muligheder og opleve mod til at handle på de vigtige og rigtige ting. Du vil træne nye måder at være med og i livet på, så din livskrise transformeres til livsmestring og udvikling.

“Heling tager tid, men så snart vi går i gang, mærker vi forandring, og vi får hurtigt mod på mere udvikling fremad.

I terapien har jeg fokus på at arbejde kropsligt, følelsesmæssigt og kognitivt, afhængigt af hvem du er, og hvad du kommer med.

Når vi heler, får vi håbet tilbage. Og herfra kan der ske meget på kort tid.

Vi kan begynde at gøre noget andet end det, vi plejer. Vi tager styring i vores eget liv på en ny måde, fordi vi forstår os selv bedre og ikke bliver kapret af uhensigtsmæssige mønstre og vaner.

Husk, kriser kan blive betydningsfulde vendepunkter i vores liv.”

— Amalie Himmelstrup